• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Praktiske informationer

Hvor foregår DM i SOSU 2017?

DM i Skills 2017 foregår i Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg øst.

Hvornår foregår DM i SOSU 2017?

Det officielle program starter med åbningsceremoni, torsdag d. 26. januar kl. 9.00 og slutter efter afslutningsceremoni og kåring af vindere fra alle fag, lørdag d. 28. januar kl. 16.15.

Deltagere ved DM i SOSU skal dog være i Aalborg allerede fra onsdag d. 25. januar kl. 15, til indkvartering, rundvisning i Gigantium og fælles briefing om aftenen.

Efter den fælles afslutningsceremoni lørdag for alle ca. 40 deltagende fag, er der kåring af 1., 2. og 3. pladserne i SOSU-konkurrencen på egen scene.

Program for DM i SOSU vil blive udsendt sammen med casene godt en måned før konkurrencerne.

Hvordan kommer vi til og fra DM?

Eleverne skal selv sørge for transport til og fra DM. PASS forventer, at arbejdsgivere og skole finder en praktisk lokal ordning vedr. rejseudgifter.

Hvornår skal vi være i Aalborg onsdag?

Der er indkvartering onsdag d. 25. januar kl. 14 – 15.

Hvor skal vi overnatte?

Elever bliver indkvarteret i dobbeltværelser (hvert deltagerpar deler et værelse) på Cabinn Aalborg, Fjordgade 20, 9000 Aalborg.

Alle ca. 200 deltagende elever ved DM i Skills bor på Cabinn Aalborg. Der vil være elevvagter som kan kan kontaktes ved evt. sygdom eller hvis der opstår andre problemer.

Fænø Park ligger ca. 5 km fra Gigantium.

Er der forplejning under DM?

Morgenmad alle dage spises på Cabinn Aalborg, inden afgang til Gigantium.

Frokost torsdag, fredag og lørdag spises i Gigantium. Eleverne får udleveret madbilletter til dette.

Sted for aftensmad onsdag oplyses senere.

Aftensmad torsdag og fredag spises i Gigantium. Eleverne får udleveret madbilletter til dette. Elever der ikke agter at spise aftensmad i Gigantium torsdag og/eller fredag bedes give besked herom, så vi kan nå at afbestille madbilletter.

I elevrummet vil der være kaffe, the, vand og frugt.

Deltagere må ikke indtage alkohol under DM i Skills.

Hvordan kommer vi fra Cabinn Aalborg til Gigantium og tilbage igen?

Onsdag eftermiddag transporteres alle samlet fra Cabinn Aalborg  til Gigantium (rundvisning), og herefter er der fælles taxa-transport videre til stedet for briefing og middag og tilbage til Cabinn Aalborg om aftenen.

På konkurrencedagene vil der være fælles bustransport fra Cabinn Aalborg til Gigantium og tilbage igen, som følger:

  • Torsdag den 26. januar 2017 fra Cabinn Aalborg kl 6.30 og 7.30, og fra Gigantium kl. 17:30-20:30
  • Fredag den 27. januar 2017 fra Cabinn Aalborg kl. 6.30 og 7.30, og fra Gigantium kl. 17:30-20:30
  • Lørdag 28. januar 2017 fra Cabinn Aalborg kl. 6.30 og 7.30.