Der vil være fire opgaver til DM i SOSU 2018
Opgaverne i form af cases er udsendt til deltagerne i starten af december så de kan forberede sig.
På scenen når konkurrencen går i gang, udleveres dagens specifikke konkurrenceopgave.
De konkrete opgaver er altså ukendte for eleverne indtil konkurrencen begynder.Støtte til borgere med symptomer på demenssygdomme
Eleverne skal støtte og vejlede tre borgere, som har forskellige symptomer på demenssygdomme.af demens. Borgernes problemer og behov er forskellige, men de har alle brug for støtte til at klare hverdagens opgaver. Desuden indgår en aktiverende opgave, som eleverne har forberedt hjemmefra.
Varighed 60 min.
Sygepleje af indlagte patienter med akutte sygdomme
Eleverne skal yde sygepleje til en ældre patient, som er indlagt med urinvejsinfektion og som er stærkt påvirket af den akutte infektion. Desuden skal de yde sygepleje hos en yngre patient, som blev indlagt akut med blodprop i hjertet for et par dage siden og som nu skal lære at leve med sin ændrede livssituation.
Varighed 45 min.
Eleverne skal løse en mindre, praktisk sygeplejeopgave. Eleverne kender på forhånd hverken situationen eller opgavens art.
Varighed 15 min.
Støtte til borgere med psykisk sygdom
Eleverne skal støtte og vejlede en borger, som bor på et socialpsykiatrisk bosted. Hun har diagnosen skizofreni og har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Desuden skal eleverne støtte og vejlede en patient, som er indlagt på en akut psykiatrisk intensivafdeling. Hun har en kendt skizofreni og er lige blevet indlagt fordi hun har akutte symptomer, herunder vrangforestillinger og har brug for støtte og behandling.
Varighed 30 min.