• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Spørgsmål og svar om de nye social- og sundhedsuddannelser

PASS formidler her de hyppigst stillede spørgsmål om regler og intentioner i de nye social- og sundhedsuddannelser.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til passinfo@sevu.dk

Spørgsmål og svar er delt op i nedenstående kategorier:

Grundforløb 2

Fælles for uddannelserne

Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedsassistent

Grundforløb 2

 
Overgangskrav  

Spørgsmål

Svar

Overgangskravene for GF2 til social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen er næsten ens.

Hvad er forskellen?

Undervisningen på GF2 skal orientere sig mod de to forskellige hovedforløb og dermed to forskellige kompetenceområder.

 

Når der i uddannelsesbekendtgørelsen fx står:


  • Stk. 2.1 Viden om social- og sundhedsvæsenets opbygning og faggruppens placering heri
  • Stk. 2.8 Kendskab til metodiske tilgange i faggruppens udøvelse af faget
  • Stk. 4.2 Forstå og forklare rammerne for den rehabiliterende tilgang, herunder faggruppens funktion i forhold til at støtte borgeren i mestring af eget liv

så skal der undervises i et forskelligt indhold, alt efter om eleven ønsker at blive social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Det digitale Danmark
Spørgsmål Svar
Hvad dækker begrebet "Det digitale Danmark" over?

"Det digitale Danmark" dækker over, at borgerne i stigende grad har brug for kontakt til digitale platforme i den offentlige sektor. Social- og sundhedsmedarbejderne skal derfor have kendskab til, hvilke typer af digitale platforme, der typisk er tale om og være vidende om, hvordan de skal forholde sig, når borgere har brug for bistand til kontakt til digitale platforme.

 

Eleverne skal derfor have viden om, at de offentlige myndigheder blandt andet arbejder efter lokale kvalitetsstandarder, der er afgørende for, hvilke ydelser borgerne kan modtage, samt hvilke medarbejdergrupper, der leverer ydelserne, og indenfor hvilke rammer ydelsen bliver givet.

 

Da spørgsmålet vedrører GF2, og da det digitale Danmark også indgår på hovedforløbet for social- og sundhedshjælper, så er undervisningen på GF2 på et grundlæggende niveau.

 

Det anbefales, at dette emne drøftes i LUU.

 
  Tilbage til toppen af siden
 

Fælles for uddannelserne

 
Godkendelse af praktikperioder  
Spørgsmål Svar

Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne at alle praktikperioder skal godkendes. Hvad sker der, hvis en praktikperiode ikke kan godkendes?

Det er ansættende myndighed, der har ansvaret for, at eleven oplæres i praktikmålene. Der kan være omstændigheder, der betyder, at elevens progression i en praktikperiode ikke svarer til forventningerne. I så fald er der to muligheder:

 

  1. Praktikperioden vurderes godkendt, men samtidig bemærkes i praktikerklæringen, at der i næstfølgende skole og/eller praktikperiode skal være særlig opmærksomhed på bestemte områder, hvor progressionen halter.
  2. Praktikperioden vurderes ikke godkendt og eleven tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny.

Hvis der i sidste praktikperiode ikke er sket en tilfredsstillende progression, og praktikmålene ikke kan bedømmes godkendt, tilbydes eleven et nyt fastlagt praktikforløb og vurderes på ny.

 
Tilbage til toppen af siden
Optag
Spørgsmål Svar
Hvornår kan de første elever starte på de nye uddannelser?

Ministeriet svarer:

Begge uddannelser træder i kraft den 1. januar 2017, og eleverne kan påbegynde uddannelserne derefter.

 

Kan arbejdsgiverne indgå uddannelsesaftaler med elever om de nye uddannelser før den 1. januar 2017?


Ministeriet svarer:

Ja. Dog kan eleven først påbegynde sin uddannelse efter den 1. januar 2017.

 

 

Må skolerne efter 1. januar 2017 fortsat optage elever på uddannelserne efter de hidtidige regler?

Ministeriet svarer:

Ja. Hvis en elev tidligere har påbegyndt uddannelsen efter hidtidige regler og elevens arbejdsgiver ønsker at indgå uddannelsesaftale med eleven efter disse regler. Skolerne kan ikke optage elever efter hidtidige regler, hvis eleven ikke tidligere har været påbegyndt uddannelsen.

 

Kan en social- og sundhedshjælper få merit for sin uddannelse, hvis eleven ønsker at starte på den nye social- og sundhedsassistentuddannelse?

Ministeriet svarer:

Ja. En uddannet social- og sundhedshjælper har ret til at få standardafkortet sin social- og sundhedsassistent-uddannelse med 5 ugers skoleundervisning og 5 måneders praktik. Derudover skal der foretages en skønsmæssig vurdering af elevens øvrige kompetencer, som kan give mulighed for yderligere afkortning af uddannelsen. Dette gælder uanset hvilke regler eleven har gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen efter.

 

Kan ansøgere med erhvervserfaring fra Grønland eller Færøerne indplaceres på EUV1?

Kriterier for standardgodskrivning af to års relevant erhvervserfaring er defineret i uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1.
 

Denne erhvervserfaring forventes opnået i Danmark, hvor vi kender indholdet i arbejdsområder, jobfunktioner mv.

 

PASS har ikke kendskab til erhvervserfaringens indhold, hvis den er opnået i udlandet og kan derfor ikke give standardmerit herfor.

 

Vi kan derfor anbefale, at eleven søger om at få en realkompetencevurdering og komme i betragtning som EUV2'er.

 
Tilbage til toppen af siden
Overgangsordninger
Spørgsmål Svar

Har elever, som aktuelt er i gang med den trindelte sosu-uddannelse og er påbegyndt før den 1. januar 2017, ret til at færdiggøre deres uddannelse efter de regler, hvorpå de er påbegyndt?

 

Ministeriet svarer:

Ja. Elever, som har en uddannelsesaftale og er i gang med deres uddannelse, har ret til at færdiggøre den.

 

Skal elever, som ønsker at påbegynde den nye social- og sundhedsassistentuddannelse fortsat have gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse først?

Ministeriet svarer:

Nej. Fra den 1. januar 2017 kan elever søge direkte ind på den nye social- og sundhedsassistentuddannelse. Dette skyldes, at der fremover vil være tale om to selvstændige uddannelser og ikke som i dag en trindelt overbygning.

 

Kan en elev, som har gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse efter de hidtidige regler starte på den nye social- og sundhedsassistentuddannelse efter 1. januar 2017

Ministeriet svarer:

Ja. En elev, som har gennemført en social- og sundhedshjælperuddannelse efter de hidtidige regler, kan påbegynde den nye social- og sundhedsassistentuddannelse efter 1. januar 2017.

 

Har en elev, som er i gang med en uddannelse ret til at overgå til uddannelsen efter de nye regler (gældende fra 1. januar 2017)?

 

Ministeriet svarer:

Ja. Hvis eleven og dennes arbejdsgiver ønsker det. Skolen skal udarbejde overgangsordninger for disse elever.

 

Har en elev, som tidligere har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper-uddannelsen, krav på at genoptage sin uddannelse og færdiggøre trin 2, social- og sundhedsassistent, efter 1. januar 2017, selvom de nye uddannelser er trådt i kraft?

 

Ministeriet svarer:

Ja. Det kræver at arbejdsgiveren ønsker at indgå en uddannelsesaftale med en elev efter de hidtidige regler. Skolen skal derefter optage eleven på disse vilkår.

Kan skolerne bestemme om en elev, som er i gang med sin uddannelse, skal overgå til de nye uddannelser, som træder i kraft 1. januar 2017?

Ministeriet svarer:

Nej. Eleven har efter aftale med sin arbejdsgiver ret til at færdiggøre sin uddannelse efter de regler, som var gældende da eleven påbegyndte uddannelsen.

 

Kan elever, som er påbegyndt grundforløbets 2. del i august 2016 og afsluttet dette, starte direkte på de nye hovedforløb efter 1. januar 2017?

Ministeriet svarer:

Ja. Disse elever kan overgå til de nye uddannelser og optages direkte på de nye hovedforløb uden supplerende undervisning, hvis de har opfyldt overgangskravene efter de hidtidige regler.

 

Kan elever, der er påbegyndt grundforløbets 1. del før 1. januar 2017 fortsætte på grundforløbets 2. del efter de hidtidige regler?

Ministeriet svarer:

Nej. Elever, der er påbegyndt grundforløbets 1. del før 1. januar 2017, kan ikke fortsætte på grundforløbets 2. del efter de hidtidige regler. Disse elever skal påbegynde grundforløbets 2. del på en af de nye uddannelser.

 

Hvad betyder det, at skolerne skal lave overgangsordninger?

Ministeriet svarer:

Skolerne skal i tilrettelæggelsen af undervisningen sikre, at elever påbegyndt efter hidtidige regler og som overgår til de nye uddannelser (gældenden fra 1. januar 2017) opnår samme kompetencer som elever påbegyndt den nye uddannelse.

 

Skolerne skal i den lokale undervisningsplan fastsætte rammerne for, hvordan elever, som er omfattet af overgangsordningen, skal arbejde med målopfyldelsen i de enkelte fag og gennem skoleperioderne.

 

Hvis en SSA elev er ophørt, og derefter gerne vil i gang med SSA uddannelsen igen; skal vedkommende så tage uddannelsen helt om, fra begyndelsen af, eller skal vedkommende kun have den resterende uddannelsestid for at få uddannelsen?

Eleven skal ikke starte forfra på en hel uddannelse.

 

En elev, der afslutter sin uddannelse "i utide" skal have et kompetencebevis, for den praktik hun allerede har lært.

 

Ministeriets blanketsamling for uddannelsesaftaler indeholder en skabelon til dette brug. Se mere her

 

Eleven skal tilsvarende have en skolevejledning efter hver skoleperiode, som dokumenterer, hvilke fag eleven har modtaget undervisning i og hvilken delkarakter, der er udstedt.

 

Ved indgåelse af en ny uddannelsesaftale skal eleven have tilbudt en realkompetencevurdering på baggrund af disse dokumenter, og det skal aftales hvad eleven kan godskrives for og hvor meget hun kan få afkortet sin uddannelse.

 

Skolen foretager vurderingen af, om eleven kan fritages for dele af skoleundervisningen. 

Skolen og ansættende myndighed vurderer i fællesskab, hvor meget uddannelsesaftalens praktikdel kan afkortes på grund af tidligere erhvervserfaring.

 

Eleven kan klage over afgørelsen. Se klagevejledning.

 
Tilbage til toppen af siden
Prøvetid
Spørgsmål Svar

Er det korrekt, at der er prøvetid både på social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen, selvom der er tale om den samme arbejdsgiver?

 

Ministeriet svarer:

Ja, dette begrundet i, at der nu er tale om to selvstændige uddannelser i stedet for den tidligere trindelte uddannelse.

 

Hvis en elev skifter fra trin 1 på den gamle uddannelse til den nye social- og sundhedshjælper, er det så korrekt at der ikke er tale om prøvetid på den nye uddannelse?

 

Ministeriet svarer:

Ja

 

Er en elev, der har færdiggjort trin 1 på den gamle uddannelse og nu efter en uddannelsespause ønsker at færdiggøre trin 2 efter den gamle uddannelsesordning med samme arbejdsgiver, undtaget fra reglen om ny prøvetid?

Ministeriet svarer:

Ja

 
Tilbage til toppen af siden
 

Social- og sundhedshjælper

 
Formål for de uddannelsesspecifikke fag  
Spørgsmål Svar
Hvor kan jeg finde formål for de uddannelsesspecifikke fag?

PASS har beskrevet formål for de uddannelsesspecifikke fag, men de kan ikke skrives ind i uddannelsesordningen.

 

Find formål for fagene i social- og sundhedshjælperuddannelsen her.

 


Tilbage til toppen af siden
Det digitale Danmark
Spørgsmål Svar
Hvad dækker begrebet "Det digitale Danmark" over?

"Det digitale Danmark" dækker over, at borgerne i stigende grad har brug for kontakt til digitale platforme i den offentlige sektor. Social- og sundhedsmedarbejderne skal derfor have kendskab til, hvilke typer af digitale platforme, der typisk er tale om og være vidende om, hvordan de skal forholde sig, når borgere har brug for bistand til kontakt til digitale platforme.

 

Eleverne skal derfor have viden om, at de offentlige myndigheder blandt andet arbejder efter lokale kvalitetsstandarder, der er afgørende for, hvilke ydelser borgerne kan modtage, samt hvilke medarbejdergrupper, der leverer ydelserne, og indenfor hvilke rammer ydelsen bliver givet.

 

Det anbefales, at dette emne drøftes i LUU.

 
Tilbage til toppen af siden
Praktikmål
Spørgsmål Svar

Der står ikke nævnt i praktikmålene, at eleven skal lære om Tavshedspligt

Tavshedspligt indgår i praktikmål under generelle mål som "Eleven kan selvstændigt arbejde indenfor eget kompetenceområde og efter lokale kvalitetsstandarder for utilsigtede hændelser mv."

 
Tilbage til toppen af siden

Social- og sundhedsassistent

 
Ferie
Spørgsmål Svar
Hvor placeres ferie i de nye praktikperioder på assistent-uddannelsen?

Ferieloven gælder også for elever, dvs. elever er også omfattet af reglerne om ret til ferie og feriegodtgørelser eller løn under ferie og ferietillæg.

 

Ferielovens § 9 indeholder desuden en særlig regel for elever for den første tid, indtil de optjener ferie efter de almindelige regler:

Elever har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt, selvom eleven ikke har optjent ferie efter de almindelige regler. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Selvom uddannelsesaftalen ikke løber et helt ferieår, er eleven alligevel omfattet af reglen.

 

Hvis ansættelsesforholdet er begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage allerede i dette ferieår, selvom det ikke er et "helt" ferieår.

 

Det aftales mellem parterne og skolen hvor de faste ferieuger placeres. Fast aftalt ferie indskrives i elevens uddannelsesplan.

 

PASS bestemmer ikke, hvor ferier placeres.


 

Tilbage til toppen af siden
Kompetencemål
Spørgsmål Svar

Kompetencemål for hovedforløb mangler mål om udviklingsorienterethed (findes kun i fag og praktikmål).

Da mål om udviklingsorienterethed indgår i fag og praktikmål vil eleverne lære det

 
Tilbage til toppen af siden
Godskrivning  
Spørgsmål Svar

Hvilken afkortning skal der ske for social- og sundhedshjælpere over 25 år, der søger ind på den nye social- og sundhedsassistentuddannelse?

Alle ansøgere med en social- og sundhedshjælperuddannelse, der søger ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen skal ifølge uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1, have afkortet uddannelsesaftalen med 5 måneders praktik og 5 ugers skoleundervisning. Det skal beskrives i den lokale undervisningsplan, hvilken praktikundervisning og hvilken skoleundervisning eleven fritages for.

 

For ansøgere over 25 år gælder desuden, at uddannelsesaftalen afkortes med 10%, dvs. med 5 skoleuger. Det er bestemt i uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen, at denne afkortning udgøres af:

 

  • Engelsk D, 2 uger
  • Mødet med borgeren og patienten, 1 uge
  • Valgfri uddannelsesspecifikke fag, 1 uge
  • Valgfag, 1 uge

Eleven kan opnå yderligere individuel afkortning, hvis eleven har mere uddannelses- eller erhvervsrelevant erfaring.

 

 

Kan arbejdsområder som "genoptræningscenter" eller "rehabiliteringscenter" give grundlag for standardafkortninger og indføjes i skemaet?

Genoptræningscentre og rehabiliteringscentre vil normalt indgå under institutionsbetegnelsen "plejehjem". PASS ønsker ikke for nuværende at indføje flere arbejdsområder i bilag 1.

 
  Tilbage til toppen af siden
Formål for de uddannelsesspecifikke fag
Spørgsmål Svar

Hvor kan jeg finde formål for de uddannelsesspecifikke fag?

 

PASS har beskrevet formål for de uddannelsesspecifikke fag, men de kan ikke skrives ind i uddannelsesordningen.


Find formål for fagene i social- og sundhedsassistentuddannelsen her.

 
Tilbage til toppen af siden
Eux
Spørgsmål Svar

Kan elever, som er påbegyndt et eux-forløb i august 2016 fortsætte på grundforløbets 2. del efter de hidtidige regler?

Ministeriet svarer:

Nej. Elever, som er påbegyndt eux-forløb før 1. januar 2017, skal overgå til grundforløbets 2. del til den nye social- og sundhedsassistentuddannelse.

 

Kan elever vælge social- og sundhedshjælperuddannelsen med eux?

Ministeriet svarer:

Nej. Det er ikke muligt, at tage social- og sundhedshjælperuddannelsen med eux.

 

 
Tilbage til toppen af siden
Farmakologi
Spørgsmål Svar

Hvornår skal eleverne til prøve i Farmakologi og medicinhåndtering?

PASS ser gerne, at prøven i Farmakologi og medicinhåndtering i social- og sundhedsassistentuddannelsen placeres inden eleven skal i praktik i psykiatrien.

 
Tilbage til toppen af siden
 
Uddannelsesordning
Spørgsmål Svar

I fagmålene mangler indhold om tvang og ledsageordning?

Der findes mål om voldsforebyggelse og mål om kommunale tilbud, og det er PASS' opfattelse, at emnerne indgår heri.

 

Der mangler sammenhæng mellem praktikmål 17 og kompetencemålene

Forglemmelse. Praktikmål 17 bidrager til at opfylde kompetencemål 1, 8, 9, 10 og 11.

 

Tilbage til toppen af siden