• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Social- og sundhedsassistentelever til DM i SOSU i 2012

Det er nu besluttet, at social- og sundhedsassistentelever får mulighed for at dyste til DM i SOSU i 2012.

I 2011 gennemførtes for første gang nogensinde DM i Skills. Mesterskaberne fandt sted ved et stort stævne i Odense Congress Center, hvor ca. 35 erhvervsuddannelser dystede om at finde deres dygtigste elever.

5 par social- og sundhedsassistentelever deltog, og gennem en række konkurrencer demonstrerede eleverne udfordringer i uddannelsen på højt fagligt niveau. Forud havde der været afholdt skolemesterskaber og regionale mesterskaber. Se billeder og videoer fra konkurrencerne her.

Omkring 15.000 tilskuere var til stede under mesterskaberne, heraf mange fra folkeskolens afgangsklasser. DM i Skills har været en kæmpe succes, og social- og sundhedsskolerne og PASS er meget stolte over at have skabt mulighed for, at social- og sundhedsassistentuddannelsen kan deltage igen.

Formålet er profilering af uddannelsen og synliggørelse af uddannelsens høje faglighed.

Mesterskaberne vil finde sted i dagene 26. – 28. jan. 2012 i Odense.