• Share
  • Print
  • Print
  • Sitemap

Vinderne ved DM i SOSU fundet

Seks krævende opgaver og tre dages koncentreret indsats blev leveret af fem par meget dygtige og kvalificerede social- og sundhedsassistentelever. Alle udviste stor faglig dygtighed og beholdt overblikket og sikkerheden i opgaveløsningen hele vejen.

Lørdag eftermiddag ved en stor afslutningsfestlighed blev det afgjort: Sofie Ramy Corfitsen og Stephanie Sejling Clausen klarede sig bedst og vandt konkurrencen. Her ses de sammen med undervisningsminister Christine Antorini, der overrakte præmien, en lille statuette, der illustrerer faget.

Foto: Skovdal.dk

Sofie Ramy Corfitsen er elev i Region Midtjylland mens Stephanie Sejling Clausen er elev i Silkeborg Kommune. De går begge på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg.

Andenpladsen gik til Gabriella Petersen, der er elev i Sønderborg Kommune og Lisa Lemming, der er elev i Aabenraa Kommune. De går begge på SOSU Syd i Aabenraa.

Tredjepladsen gik til Nanna Thorsen og Line Nielsen. Nanna er elev i Region Midtjylland og Line er elev i Randers Kommune. De går begge på SOSU Randers.

Fjerdepladsen gik til Christine Helene Hansen, der er elev i Region Sjælland og Simone Berg Kristensen, der er elev i Næstved Kommune. De går begge på SOSU Sjælland i Næstved.

Femtepladsen gik til Michéla Xotta og Michelle Svane Larsen. Michéla er elev i Hvidovre Kommune og Michelle er elev i Høje Taastrup Kommune. De går begge på SOSU C.

Her ses de alle sammen efter et veloverstået DM i SOSU.

Formålet med DM i SOSU er at øge fagligheden og skabe positiv opmærksomhed omkring faget og uddannelsen.

PASS ønsker kommuner, regioner og skoler tillykke med deres dygtige elever, og håber der bliver mulighed for at fejre dem. PASS håber, at skoler og arbejdspladser kan bruge det flotte resultat til fortsat at sætte fokus på talentudvikling. De fem deltagerpar har ydet et stort bidrag og der er grund til at være stolte af dem.

DM i SOSU blev afholdt den 8. - 10. januar i Bella Center i København. Her deltog 280 dygtige elever fra mere end 40 erhvervsuddannelser i DM i Skills. Statsminister Helle Thorning-Schmidt åbnede  konkurrencerne og Undervisningsminister Christine Antorini overrakte præmier til de stolte vindere.

Ca. 68.000 tilskuere overværede konkurrencerne og prøvede fagene på de opstillede prøv-mærk-føl stande.